Princess Mary of Denmark regarding the nervous system

Deres kongelige højhed,

kronprinsesse Mary Elizabeth

Amalienborg Slotsplads 8

Postboks 2143

DK-1015 København K, Danmark.

Deres kongelige højhed.

Fordi De er protektor for to danske foreninger af mennesker, som lider på grund af defekter i nervesystemet, protektor for WHO/Europa, samt på grund af Deres stærke position i Norden og i global sammenhæng, skriver jeg dette brev til Dem. Jeg vil tillade mig at spørge, om De vil være så elskværdig at gøre Deres indflydelse gældende over for Nordisk Ministerråd, så det kan føre til, at Ministerrådet eller de nordiske lande iværksætter en analyse af databanker om neurologi i Norden og en samkørsel af informationerne i dem. Dermed ville de nordiske lande tage initiativ til at opfølge De Forenede Nationers og lederne af verdens nationers erklæring om nervesystemet i en traktat om nye verdensmålsætninger og således blive et eksempel for andre nationer om at gøre det samme. Verden har virkelig brug for en stærk ambassadør for nervesystemet.

 Hvis en så højtstående person som Deres kongelige højhed har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende for nervesystemet, kunne det føre til store fremskridt for neurologien, som ville være til gode for hele menneskeheden i al fremtid. Jeg vil blot minde om de store resultater, som blev opnået, da prinsesse Diana af Wales gjorde sin indflydelse gældende for at få indført et forbud mod brug af landminer.

 Sagens forhistorie er, at Nordisk Ministerråd i 2013 vedtog at gøre rygmarvsskader til en af sine prioritetssager, og en fælles nordisk registrering af rygmarvsskader og behandlinger af dem er begyndt under ledelse af St. Olavs Hospital i Trondheim i Norge. I 2014 holdt læger fra hele Norden møde og udarbejdede udkast til Ministerrådet om, hvordan man bedst greb sagen om rygmarvsskader an. Nu har Nordisk Ministerråd kategoriseret rygmarvsskader som skader, der skal have højteknologisk behandling.

I det afsluttende dokument fra FN og lederne af verdens nationer om de kommende verdensmålsætninger, „The World We Want“, som blev vedtaget i september i fjor, erklærer man, at der i de kommende 15 år skal gøres en indsats mod langvarige sygdomme, bl.a. i nervesystemet. I sin rapport „The Road to Dignity by 2030“, som blev udsendt i december 2014, lægger FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, stor vægt på, at sygdomme i nervesystemet og skader på grund af ulykker får en fremtrædende plads ved formuleringen af nye verdensmålsætninger. Eftersom nervesystemet er en ny tilgang i De Forenede Nationer, er jeg stærkt bekymret for, at det ikke vinder fodfæste. Jeg har derfor tilladt mig at skrive et brev til generalsekretæren for Nordisk Ministerråd, Dagfinn Høybråten, hvori jeg spurgte, om Ministerrådet havde mulighed for at udvide sin indsats omkring rygmarvsskader og lade analysere databanker inden for nordisk neurologi og samkøre oplysninger fra dem.

I januar i år læste jeg en pressemeddelelse om, at Nordisk Råd og UN City i København havde besluttet at indlede et samarbejde til fremme for de nye verdensmålsætninger. Og jeg tillod mig at skrive til Nordisk Råds præsident, Henrik Dam Kristensen, og anmode om, at nervesystemet blev taget ind i det samarbejde.

Deres kongelige højhed

Det første skridt til at iværksætte en indsats for større viden om nervesystemet er at undersøge de videnskabelige oplysninger, der eksisterer allerede nu, analysere og samkøre dem. Hvis det store billede bliver undersøgt med den moderne teknologi, kunne der vise sig ikke-udnyttet videnskabelig viden af vital betydning. Inden for lægevidenskaben er de nordiske lande kendt for deres fremragende registrering og fremsynethed. Derfor er det på sin plads, at de tager initiativet og bistår De Forenede Nationer med at sikre nervesystemet dets plads. Som tegn på, at historien gemmer svarene, vil jeg tillade mig at gøre Dem opmærksom på, at en af de personer, der modtog Nobelprisen i medicin i 2015, var den kinesiske videnskabsmand Tu Youyou. Hun fik prisen for udviklingen af medicinen Artemisinin, som bruges mod malaria. Til grund for sit udviklingsarbejde lagde hun oplysninger, som hun fik fra 1600 år gamle dokumenter.

Deres hengivne

Auður Guðjónsdóttir

Bestyrelsesformand for Islands Institut for Rygmarvsskader

Nesbala 56, 170 Seltjarnarnes, Island.

Telefon: +354-562 4925 og +354-897 4925

audur@isci.is
www.isci.is

Bilag:

Brev fra undertegnede til præsidenten for Nordisk Råd, Henrik Dam Kristensen, sendt i januar 2016.

Brev fra undertegnede til generalsekretæren for Nordisk Ministerråd, Dagfinn Høybråten, sendt i oktober 2015, og svaret på det brev.

Brev fra undertegnede til FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, sendt i november 2014, og svaret på det brev.

Brev fra undertegnede til FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, sendt i august 2015, og svaret på det brev.

The Reply: